Stephane Mandel er en legendarisk mand i spilleverdenen. Mellem 1960’erne og 1990’erne lykkedes det ham at vinde 14 gange i lotteriet. Årsagen til hans gevinster var ikke held, men et system, som han havde udviklet. Økonomens succeshistorie vil blive diskuteret nedenfor.
Statistisk set har en person større chance for at vinde olympisk guld eller blive ramt af lynet end for at vinde jackpotten i lotteriet. Men det er ikke historien om Stéphane Mandel, som formåede at slå systemet 14 gange. Efter at være blevet uddannet i matematik flyttede den rumænske emigrant til Australien, hvor han begyndte at arbejde som almindelig revisor. Hans løn på 88 euro var knap nok til at brødføde hans kone og to børn. Millionæren havde en analytisk tankegang, som hjalp ham til at blive rig.
Mandels idé var lige så enkel som genial. Han bemærkede, at jackpots er mindst 3-4 gange større end de største lotterigevinster. Hvis du skal vælge 6 numre ud af 40 muligheder, er det samlede antal mulige kombinationer 3.838.380. Revisoren havde tålmodighed og ventede på, at jackpotten skulle vokse mindst 3-4 gange.
Værdien af en billet var ca. 1 euro. Det var nødvendigt at købe en billet for hver kombination. Den heldige billet med det rigtige sæt tal ville helt sikkert dukke op på listen. Der var naturligvis omkostninger forbundet med denne strategi, men den gav pote, hvis jackpotten steg med mindst 3 gange den maksimale gevinst.
Der var to svage led i Mandels plan – overheadomkostninger og logistik. Når lotterier med sandsynlige vinderkombinationer var blevet identificeret, var det nødvendigt hurtigt at udfylde de eftertragtede kvitteringer. Til dette formål sammensatte den tidligere revisor en gruppe investorer, som hver især donerede et bestemt beløb for en procentdel af jackpotten. Med indtægterne trykte Mandel billetterne, indtastede tallene i dem og gav dem til officielle lottodistributører.
Ordningen blev først anvendt af en ekspert i Rumænien. Derefter blev han ejer af 19,3 tusind euro, hvilket var nok til at emigrere. Strategien blev derefter anvendt med succes i de vestlige lande (Storbritannien, Australien osv.). Denne metode havde ulemper. Kombinationer skulle skrives ud i hånden, hvilket øgede risikoen for fejl. Mandel gav det meste af sine gevinster til investorer. I 1987 fik han f.eks. en anden jackpot på 1,3 millioner euro, men efter udbetalingen var der kun 97.000 euro tilbage.
Computernes fremkomst forenklede beregningerne. Indtastningen af tallene blev nu foretaget på en pc. I 1980’erne snuppede Mandels syndikat 12 gange en stor gevinst, og ophavsmanden til ideen blev 400.000 euro rigere. Snart vendte myndighederne deres opmærksomhed mod den heldige spiller og begrænsede hans adgang til mange australske bingospil.
Det stoppede ikke Mandel. I 1992 vandt han og en gruppe af sammensvorne en jackpot på 27 millioner euro. “Ulykkelige” var myndighederne i den amerikanske stat Virginia, som ikke tog hensyn til de tidligere arrangørers fejltagelser. Det enorme gevinstbeløb interesserede de amerikanske retshåndhævende myndigheder. Efter flere retssager blev eksperten fundet uskyldig. Mandel erklærede sig selv konkurs efter at have betalt 15 millioner euro i overskud efter skat, hvilket gjorde det muligt for ham at undlade at betale sine investorer.
Eksemplet med den rumænske indfødte viser sårbarheden i ethvert spil. Med den rigtige matematik og en effektiv strategi er det muligt at tjene en formue. Stefan Mandel nyder nu livet på en lille tropisk ø nær Australien. Den metode, han udviklede, har givet ham en behagelig alderdom.